Pi og Shadow

Hestning

Min ældste datter, Pi, går til hestning (ridning) på Stutsborg. Både min kone Mette og jeg var i starten ikke specielt begejstret for at Pi skulle gå til ridning.

Hesten tisser

Shadow tisser

Vi synes begge at de piger vi som børn kendte som “ridepiger”, ofte var lidt specielle, indadvendte hestenørder, som ikke kunne tale om andet end heste. Måske lidt socialt handicappede?

Jeg havde en forestilling om at hestning var en sport som ikke gav specielt meget motion – det foregår jo på hesteryg.

Det er ikke uden risiko at dyrke ridning. Og ja, det er sket at datteren er faldet af hesten og har brækket armen…

Det er forholdsvis dyrt at gå til hestning, og det kræver en masse dyrt udstyr. En klassiker er jo et barn, som for alt i verden vil gå til en eller anden sport, og når man så har købt alt det dyre udstyr, finder ud af at det ikke var sagen alligevel…

Men, jeg er blevet klogere – Pi må bruge al den tid på rideskolen hun har lyst til, så længe hun også klarer sin skole, lektier og andre obligatoriske gøremål.

Pi og Frederikke

Pi og Frederikke snakker med en fremmed hest

Pi har i flere år plaget om at få lov til at gå til hestning, eller måske bare få en lille hest der jo kunne stå ude i haven. Konen og jeg har fundet på mange fantasifulde årsager for hvorfor begge dele skulle være helt urealistiske…

Men, nu er ungen blevet stor, kan selv transportere sig frem og tilbage, så der var ikke længere flere gode argumenter.

Og vores holdning er da også efterfølgende ændret væsentligt:

  • Ridning giver masser af motion. Ganske få minutter efter ridetimen er startet, må pigerne på skift smide overtøjet! Cykelturen til- og fra rideskolen giver også motion.
  • Pigerne har et godt sammenhold og er fælles om næsten alt. De hjælper hinanden med grime, bid, opsadling osv. De hygger sig godt sammen.
  • Pigerne lærer at omgås de store dyr, at sætte sig i respekt på en positiv måde og ikke være bange.
  • Ikke for meget pjevs – tilbage på hesten! Det sker at man bliver smidt af hesten. Pigerne bliver trøstet, men så er det tilbage på hesten.

Og ja, man kan komme galt afsted. Men det kan man også til tennis, karate, fodbold, håndbold og stort set alle andre sportsgrene som involverer fysisk aktivitet.

Pi og Shadow

Pi og Shadow

7 tanker om “Hestning

  1. Dude, ingen disrespekt, men der er sgu da ikke noget der hedder “hestning”. Det kan man simpelthen ikke skrive. Hvad i himlens navn tænker du på?
    Ganske vist godkendes de mest groteske sprogspasmer som feks. “Handle ind”, “Bjørnetjeneste” (som en stor tjeneste), og diverse andre retarderede udsagn af Dansk Sprognævn, men “Hestning”….? Der må da være en grænse.

  2. Det har du. Det er indiskutabelt korrekt. Men bliver det næste så bilning i stedet for formel 1 eller rally, eller bådning for sejlads?
    Du ønskes ligeledes en god weekend.

  3. Nej, det kommer ikke til at ske.
    Ingen i husstanden går til hverken bilning, bådning eller sejlning.
    Der er to der går til svømning…

  4. Glimrende. Svømning er noget man gør. Man svømmer, og man flyver, men man hester ikke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.