3 er fulde af løgn

3 er fulde af løgn

…og det kan jeg dokumentere.

Sælgeren, Oliver Olsen

Vi starter med sælgeren, Oliver Olsen, som i telefonen 10. april 2015 siger: ”Jeg kan næsten garantere dig 40M ned og 20M op”.

Det ved han godt ikke passer. I 3’s egne vilkår står der: ”4G/LTE nettet har en forventet hastighed ved udendørsdækning på mellem 8 – 35 Mbit/s download og upload mellem 2 – 24 Mbit/s”.

Altså noget under 40M download og det er så udendørs. Bredbåndsløsningen Oliver sælger mig er – naturligvis – til indendørs brug.

Da jeg brokker mig over at hastigheden er langt under det forventede ”20M/40M+”, afviser Oliver ikke at det er det han har stillet mig i udsigt, men sender aben videre til teknisk support.

Oliver skriver også: ”Herunder kan du se Internet løsningen som på alle parametre er den bedste på markedet”. Hmm, tjah. Hvis prisen Oliver opgav i mailen havde været inklusiv moms og hastigheden havde været i nærheden af 40M+ download, ja, så kunne der måske være noget om snakken…

Udstyr til reparation

Da forbindelsen er ustabil og langt under det forventede, er forklaringen at udstyret er defekt og skal til reparation. Det er så åbenbart en helt normal 3-reaktion, skal man tro flere indlæg på Trustpilot.

Udstyret sendes da også til reparation. Og modsat hvad jeg er blevet oplyst om, så kan 3-butikken ikke udlevere låneudstyr imens. Forklaringen er at alt udstyr er udlånt. Ja, det ville jeg også skynde mig at sige. Igen må jeg blot konstatere at jeg heller ikke er alene om den oplevelse.

Udstyret kommer tilbage fra reparation. Der er skiftet en RF-switch. Men forbindelsen er præcis lige så elendig som før udstyret blev ”repareret”.

Er masten en 3G eller en 4G mast; står den 125m eller 700m væk?

Aske Sivertsen skriver 9. juni 2015 at nærmeste mast befinder sig 125m væk og mener så vi må være buret inde i beton siden vi har så dårlig forbindelse.

Christian Christensen skriver 6. juli 2015 at masten jeg ”logger på” er en ren 3G mast og står 700m væk.

Altså, én af dem siger noget sludder. Og det er muligvis dem begge to, for da Christian skriver, er udstyret indstillet til ”kun 4G”, så hvordan pokker kan den så logge så på en ”ren 3G mast”?

Jonas Mortensen skriver 5. august 2015: ”…så har vores master i dit område på nuværende tidspunkt ikke fået aktiveret 4G, og derfor er det forkert hvis du har låst den til dette”.

Øh, men så kan man da ikke sælge mig en 4G løsning? Det står iøvrigt også i skærende kontrast til 3’s eget “dækningsbillede” på adressen:

3 forventet dækning vibevangen 10

3 forventet dækning vibevangen 10

Han siger efterfølgende at jeg skal låse udstyret til ”3G only” og lave hastighedstest. Men der står jo i 3’s egne vilkår at man med 3G skal forvente mellem 4 – 20Mbit/s download og 1 – 4 Mbit/s upload, udendørs.

Så ved han vel også at jeg ikke kommer i nærheden af 40M/20M ved at sætte udstyret til ”3G only”?

Frederik Rasmussen skriver 13. august at 3 ifølge vilkårene kan levere 8 – 35 Mbit/s på mit abonnement. Og ja, det står sørme også med småt på side 8 i de 13 tætskrevne sider vilkår.

Men, hvorfor er jeg blevet holdt hen med snak, reparation og diverse hastighedstests siden 15. maj 2015, hvis den forbindelse jeg oplever hele tiden har ligget inden for det der står i vilkårene for aftalen?

Afgørelsen

Det er da også hvad Jonas Møller fra klageafdelingen kommer frem til i sin ”afgørelse” 20. august 2015.

Han refererer imidlertid til nogle hastighedsmålinger lavet ”de sidste 14 dage” som viser 25 – 26 Mbit/s. Altså, jeg har ikke lavet nogle tests i den periode, hvor udstyret i øvrigt er fastlåst på ”3G only”, hvilket ikke burde give mere end 20 Mbit/s. Den afventer jeg stadig at få dokumenteret…

Og hvorfor er det overhovedet vigtigt, når de elendige målinger jeg selv har lavet stort set holder sig indenfor 8 – 35 Mbit/s?

Fulde af løgn – hold jer væk!

Send mig gerne en mail på jesperudby@gmail.com hvis du som jeg føler dig bondefanget af 3 og deres specielle forretningsmetoder.

3 en katastrofe

3 en katastrofe – mellemlang version

3 en katastrofe – mellemlang version fortsat

anden “hastighedstest”

tredie “hastighedstest”

3 går ud med smarte sælgere og oversælger “markedets bedste” bredbåndsprodukt (med flere år lange bindingsperioder) til godtroende idioter som mig.
Når det så viser sig at produktet på ingen måde lever op hverken det lovede, eller hvad man kan forvente af en tidssvarende bredbåndsløsning, så er det bare ærgeligt pomfrit.
Ifølge det der står med småt på side 8 af 13 sider betingelser kan du ikke forvente det bedre; vi har ikke lovet dig noget! Og det virker som en helt bevidst strategi fra 3’s side.
Du bør spørge dig selv om ikke 3 burde tage til genmæle når de offentligt bliver anklaget for at lyve?

2 tanker om “3 er fulde af løgn

  1. Tjah. Man må ikke påstå nogen lyver, med mindre de gør det.

    3 bør komme til genmæle og tilbagevise mine påstande.

    Ind til da, så står det til troende: 3 lyver.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *