Om vinteren smider vi æbler ud til fuglene, som regel nedfaldsæbler eller æbler der har ligget og er blevet runkne i “kurven”.

I perioder viser fuglene stort set ingen interesse, hvorfor æblerne stort set får lov til at rådne op på græsset.

I andre perioder forsvinder æblerne i løbet af et par dage.

Det er typisk solsorte og sjagger der går i æblerne.

Denne vinter har på mange måder været anderledes end de fleste.

Solsort spiser æble

Det har været rigtig koldt i lange perioder og der er faldet temmelig meget sne.

Det betyder åbenlyst at fuglene har svært ved at finde føde!

I Januar 2010 har vi smidt 4-8 æbler ud om dagen, og der er ikke en krumme tilbage når solen står op, kun fugleefterladenskaber…

Det er sjovt at iagttage fuglene mens de mæsker sig. Der sidder typisk næsten én solsort pr. æble, hvis æblerne ikke ligger for tæt.

Så er der en håndfuld fugle der lister omkring og igen en håndfuld der sidder i de nærmeste træer og krat.

solsorte i sneen

Pludselig flyver en fugl ind i kampen og jager en eller flere andre fugle væk; eller én der sådan set allerede har et æble jager nogle af de andre fugle væk.

Det giver plads til at nogle af dem som kigger med fra sidelinien kan hoppe ind og snuppe en bid eller to, inden de bliver jaget bort igen.

Ind i mellem tager en jaget fugl kampen op og vinderen jager den anden væk.

En sjagger kan snige sig ind midt i flokken og snuppe nogle bidder, uden en eneste solsort bemærker det. Og så pludselig går den ikke længere og en håndfuld solsorte kan blive enige om at jage den væk…

sjagger i flokken

Det virker som spild af energi og ikke særlig intelligent. Men ganske underholdende… Katten nyder at sidde indenfor ved havedøren og holde øje med scenariet.

Måske sikrer denne kaotiske kamp om føden at alle får en bid? Det er i hvert fald ikke oplagt at den mest aggressive også er den der får mest at æde.

Solsort jager sjagger væk

Snestorm

Tirsdag den 2/2 2010 var der varslet snestorm, og da jeg kommer hjem sidst på eftermiddagen er det lige før klimaks. Desuden er mørket ved at falde på.

Jeg ser således ingen grund til at smide æbler ud, da de alligevel vil forsvinde i sneen.

Næste morgen starter dagen naturligvis med snerydning, sådan cirka kl. 6.15 står jeg og skovler indkørslen.

Da jeg er i gang med fortorvet sker noget interessant: en solsort springer ned fra et træ og lander på vejen, 1½ til 2 meter fra hvor jeg larmer med sneskovlen.

Der sidder den så og siger ”piip … piip … piip” og kigger på mig.

Spøjst, normalt flyver solsorte væk bare den mindste ballade. Det var som om denne fugl ville gøre mig opmærksom på at der manglede forsyninger i baghaven.