Fra version2.dk: »Digitale valg kan have gøre processen meget hurtigere… Samtidig vil optællingen af stemmer være langt mere nøjagtigt og langt hurtigere« siger socialdemokraternes it-ordfører Yildiz Akdogan
Ifølge Yildiz kan “digitale valg” betyde følgende:
1) afviklingen (processen) kan gøres hurtigere
2) optællingen kan gøres hurtigere
3) optællingen kan gøres langt mere nøjagtigt
Før vi går i detaljer med disse postulater, lad os så se lidt på fakta:
a) valgsteder lukker kl. 20; det er almindeligt antaget at stort set alle der har behov for at afgive stemmer når det (man kan jo også brevstemme).
b) det væsentlige resultat af “grovoptælling” foreligger typisk omkring midnat, altså ca. 4 timer senere.
c) efterfølgende fintælling sjældent ændrer ret meget.
1.a) Processen kan gøres hurtigere. Danmark er af geografisk og demografisk begrænset størrelse. Det står klart at stort set hele den myndige del af befolkningen kan nå at afgive deres stemme inden kl. 20. Selvfølgelig er der spidsperioder hvor der vil være køer ved valgstederne; men intet IT-system kan afhjælpe dette problem, det er en klassisk kapacitetsplanlægningsudfordring. Sætter vi uendelige resourcer ind kan alle komme igennem på ingen tid…
2.b) Optællingen kan gøres hurtigere. Måske, men hvorfor det? Vi har jo i forvejen typisk resultatet omkring midnat, måske et par timer senere. Er det et problem ?
3.c) Optællingen kan gøres mere nøjagtigt. Det er simpelthen forkert, med mindre man mistror det eksisterende system. Og det gør Yildiz vel ikke?
På den baggrund må man spørge: hvorfor det? Hvad er det “digitale valg” kan gøre en forskel med?