Ritt har så gjort op med sig selv at hun alligevel ikke gider være overborgmester i København. Det er for besværligt og hun er for gammel og der er faktisk meget i vejen.
Der skal yngre kræfter til, som har energi til at gøre op med den besværlige styreform som eksisterer i Københavns kommune…
Og straks bliver alle mulige andre “stærke” socialdemokrater bragt på banen som eventuelle overborgmesterkandidater.
Selvom Ritt er født og opvokset i København, så er det først i nyere tid Ritt har gjort sig bemærket i Hovedstadens lokalpolitik.
Det kan således ikke undre at Ritt får kulturchok, når hun efter en lang karriere, først som lokalpolitiker i Odense, senere folketingspolitiker – af og til minister – over en tur i EU, forsøger at slutte sin politiske karriere med lokalpolitik i København.
Måske ville det give bedre mening at overborgmesteren i København vælges blandt erfarne lokalpolitikere i København, som ved hvordan bystyret fungerer, som har en masse lokale kontakter, både i og udenfor politik, og som formår at samle den brogede skare.
Ritt er i den sammenhæng bedre kendt som én der formår at skabe debat. Og splid. Ikke en oplagt samlende profil.
Det synes jeg egentligt også hun har levet fint op til i sin forholdsvis korte karriere som overborgmester…
Hun har godt nok lært at man skal have styr på sine bilag og ikke modarbejde Janteloven alt for meget, men det er ligesom ikke helt nok.
Strengt taget er det ikke super vigtigt præcis hvilket parti overborgmesteren kommer fra. Overborgmesteren vil under alle omstændigheder være nødsaget til at navigere i det flertal som eksisterer i Borgerrepræsentationen.
Altså er det vigtigt med en politiker som kan formå at samle fløjene og samarbejde med flertallet, mere end det nødvendigvis behøver være en politiker fra flertallets parti.
Men det er bare min mening…