Kategoriarkiv: Politik

Socialdemokrater vil have digitale valg

Fra version2.dk: »Digitale valg kan have gøre processen meget hurtigere… Samtidig vil optællingen af stemmer være langt mere nøjagtigt og langt hurtigere« siger socialdemokraternes it-ordfører Yildiz Akdogan

Ifølge Yildiz kan “digitale valg” betyde følgende:

1) afviklingen (processen) kan gøres hurtigere
2) optællingen kan gøres hurtigere
3) optællingen kan gøres langt mere nøjagtigt

Før vi går i detaljer med disse postulater, lad os så se lidt på fakta:

a) valgsteder lukker kl. 20; det er almindeligt antaget at stort set alle der har behov for at afgive stemmer når det (man kan jo også brevstemme).
b) det væsentlige resultat af “grovoptælling” foreligger typisk omkring midnat, altså ca. 4 timer senere.
c) efterfølgende fintælling sjældent ændrer ret meget.

1.a) Processen kan gøres hurtigere. Danmark er af geografisk og demografisk begrænset størrelse. Det står klart at stort set hele den myndige del af befolkningen kan nå at afgive deres stemme inden kl. 20. Selvfølgelig er der spidsperioder hvor der vil være køer ved valgstederne; men intet IT-system kan afhjælpe dette problem, det er en klassisk kapacitetsplanlægningsudfordring. Sætter vi uendelige resourcer ind kan alle komme igennem på ingen tid…

2.b) Optællingen kan gøres hurtigere. Måske, men hvorfor det? Vi har jo i forvejen typisk resultatet omkring midnat, måske et par timer senere. Er det et problem ?

3.c) Optællingen kan gøres mere nøjagtigt. Det er simpelthen forkert, med mindre man mistror det eksisterende system. Og det gør Yildiz vel ikke?

På den baggrund må man spørge: hvorfor det? Hvad er det “digitale valg” kan gøre en forskel med?

Rundt om Farum Sø

Søndag den 4. oktober 2009, efter at have afholdt Pi’s 11 års fødselsdag med familien om lørdagen, gik vi Farum Sø rundt med Skjoldmøerne – Minier. Konen var kommet hjem fra nattevagt og havde behov for at sove. Den mindste var taget hjem sammen med Farmor og Farfar, som også bor i kommunen (uden dem kunne det ikke lade sig gøre at have 3 børn!).

Søndag morgen startede med et rigtigt l….-vejr, fuldstændig som det havde været det meste af lørdagen: koldt, blæsende og styrtregn… Jeg startede da også dagen med at gå ind til Frederik (han er Mini-spejder): “Frederik, hvis vejret er sådan, så skal jeg ikke ud og gå 10 km !”. Øv, var svaret. Drenge i hans alder bekymrer sig vist ikke meget om vejret 🙂

Continue reading

Fogh som overborgmester !

Ritt har så gjort op med sig selv at hun alligevel ikke gider være overborgmester i København. Det er for besværligt og hun er for gammel og der er faktisk meget i vejen.

Der skal yngre kræfter til, som har energi til at gøre op med den besværlige styreform som eksisterer i Københavns kommune…

Og straks bliver alle mulige andre “stærke” socialdemokrater bragt på banen som eventuelle overborgmesterkandidater.

Selvom Ritt er født og opvokset i København, så er det først i nyere tid Ritt har gjort sig bemærket i Hovedstadens lokalpolitik.

Det kan således ikke undre at Ritt får kulturchok, når hun efter en lang karriere, først som lokalpolitiker i Odense, senere folketingspolitiker – af og til minister – over en tur i EU, forsøger at slutte sin politiske karriere med lokalpolitik i København.

Måske ville det give bedre mening at overborgmesteren i København vælges blandt erfarne lokalpolitikere i København, som ved hvordan bystyret fungerer, som har en masse lokale kontakter, både i og udenfor politik, og som formår at samle den brogede skare.

Ritt er i den sammenhæng bedre kendt som én der formår at skabe debat. Og splid. Ikke en oplagt samlende profil.

Det synes jeg egentligt også hun har levet fint op til i sin forholdsvis korte karriere som overborgmester…

Hun har godt nok lært at man skal have styr på sine bilag og ikke modarbejde Janteloven alt for meget, men det er ligesom ikke helt nok.

Strengt taget er det ikke super vigtigt præcis hvilket parti overborgmesteren kommer fra. Overborgmesteren vil under alle omstændigheder være nødsaget til at navigere i det flertal som eksisterer i Borgerrepræsentationen.

Altså er det vigtigt med en politiker som kan formå at samle fløjene og samarbejde med flertallet, mere end det nødvendigvis behøver være en politiker fra flertallets parti.

Men det er bare min mening…

Continue reading