Jeg kan forstå at jeg beskyldes for at begå skræmmebilleder. Det vil jeg da ikke lade stå usagt, så jeg benytter lejligheden til at tegne et skræmmebillede!
Udgangspunktet er at man vil anlægge en “kunstgræsbane” i Hareskov. Banen (lad os kalde den det – det har jo intet med græs at gøre) tænkes udført af, som en lokal udtrykker det: “…det mest miljøskadelige materiale… …man vil udlede spildevand … direkte til områdets søer”. Det sidstnævnte er direkte i strid med Miljøstyrelsens anbefalinger.
Det forlyder at kommunens fagfolk vil tage vandprøver for at afdække om der opstår problemer med forurening.
En klage sendt til Natur- og Miljøklagenævnet har for en tid forsinket planerne.
Lad os nu antage at klagen går rent igennem og banen anlægges som planlagt.
Nu kommer skræmmebilledet – svage læsere bør stoppe her 🙂
Lad os så antage at der viser sig at være noget at komme efter – kommunens dygtige fagfolk måler forhøjede værdier af spændende miljøgifte i lokalmiljøet! Hvad sker der så?
Man kan vælge at bagatelisere problematikken. Ikke usandsynligt.
Men, det kan ikke udelukkes at ansvarlige politkere tager affære og enten kræver banen afviklet eller om ikke andet at den reetableres med passende kloakering m.v. eller endda i et bæredygtigt materiale.
Hvem skal betale for det? Og for eventuel oprydning? Jeg har ikke fantasi til at forestille mig at brugerne vil være alene om at bære den udgift…
Som borgmesteren udtrykker det: …hvis der er den mindste risiko … må vi bygge anlægget på en anden måde.

I “avisen”: DEBAT: Skræmmebilleder – kunstgræsbaner