Togturen

Jeg er normalt en ”ass-man”: Jeg foretrækker små kvinder med en god røv frem for store bryster. Faktisk synes jeg generelt at små bryster er pænere end store. Men…

Jeg skulle med toget fra Farum mod København som så ofte før. Jeg havde sat mig i den bagerste stillekupé med ryggen mod førerhuset. Jeg var lidt tidligt på den så kupéen var tom.

Jeg sidder og overvejer om jeg skal tage avisen frem, da en ung kvinde i en beige dynejakke kommer ind i kupéen. Vi veksler et hurtigt smil, hun begynder at krænge sig ud af jakken og et par enorme bryster kommer til syne. Ikke alene har hun nogle virkelig store runde bryster, hun gør absolut intet for at skjule dem. Hun er mildest talt temmelig nedringet.

Jeg beslutter at lade avisen blive i rygsækken og betragter i skjul de enorme bryster. Kan det virkelig være rigtigt? Kvinden er nok lidt for kraftig til min smag, men ikke desto mindre må jeg konstatere at jeg lader mig betage af hendes runde former…

Toget kører mod København og bliver langsomt fyldt op. På Bagsværd står en ældre herre på, han sætter sig lige overfor den unge kvinde. De veksler et smil og han giver sig til at læse avis. Jeg er overbevist om at han af og til skæver op over kanten på avisen, sådan lige for at sikre sig at han har set rigtigt…

Da toget har passeret Emdrup rejser kvinden sig op. Hun skal af på Ryparken, hvor mange skifter og der ofte er lidt kaotisk. Det er derfor en god idé at gøre sig klar i god tid. Kvinden kæmper med at komme tilbage i dynejakken. Det er af forskellige årsager ikke helt let, kupéen er jo fuld af mennesker.

Toget bremser langsomt op da det nærmer sig Ryparken. Pludselig stopper opbremsningen og den unge kvinde får overbalance. Jeg fornemmer et gisp gå gennem kupéen da hun vælter ind over manden med avisen. Han sidder et kort sekund med hovedet midt i kavalérgangen, inden hun kommer på benene igen.

”Det må De meget undskylde” får hun sagt. Jeg tror jeg hører ham stille sige: ”Det gør ikke noget”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.