Far, det er dejligt at være barn

Familieliv

Far var lige kommet hjem fra arbejde og sad i sofaen og læste en god bog. Mor havde fri og var i køkkenet ved at forberede aftensmaden, én af Mies favoritter: panerede fiskefileter med kartofler og råkost.

Pi og Frederik var til spejder og skulle spise senere.

Mie på 5 havde travlt med at lege frisør. Hun legede med Fars hår: det blev “klippet”, redt, vasket og tørret.

På et tidspunkt brummer Far noget om at vi hellere må komme i gang med at dække bord. Mie sagde, at det kunne hun da gøre, og straks var hun i gang. Hun fortalte stolt at hun sagtens kunne nå tallerkner og glas i de “høje” skabe, uden at bruge stol eller skammel. Far behøvede slet ikke hjælpe.

Continue reading →

Den hemmelige blog

Politik

Nu har jeg, fra to forskellige personer, uafhængigt af hinanden fået kommentarer – desværre på mail – til indholdet på min blog. Kommentarerne går på mit politiske virke, som jeg derfor vil informere om længere nede…

Jeg er nyder ellers at kalde sprutskalle for ”den hemmelige blog” fordi besøgsstatistikken viser, at det stort set kun er mig selv og diverse ”crawlere” som læser den. Og jeg gør sjældent noget for at sprede indholdet.

Jeg bruger bloggen til strøtanker, humoristiske betragtninger om dette og hint, og til at fastholde holdninger og tekster som ellers ville gå tabt; fx læserbreve som aldrig bliver til noget.

Continue reading →

BSU1 – Q&A

Politik

17. sep. 2011 – Jesper

Helle, ved du om BSU1 stadig er aktuelt?

19. sep. 2011 – Helle Katrine

Jeg ved det i morgen. Vi skal vende Ole Bs udkast til budget i formandsgruppen. … Du hører mere!

22. sep. 2011 – Helle Katrine

Hej Jesper – hvis du kan holde til det, vil jeg gerne vente med at referere fra forhandlingene (!) til vi har haft VG1-mødet i morgen…

27. sep. 2011 – Helle Katrine

Hej Jesper, SÅ er der ved at blive skrevet forligtstekst og jeg kan røbe, at forslaget er bibeholdt.

28. sep. 2011 – Furesø Avis

Budgetforliget offentliggøres

Tages forældre ved næsen igen?

Læserbreve, Politik

Det ser ud til at kommunalbestyrelsen i Furesø for andet år i træk skal lykkes med et bredt budgetforlig, selvom der er upopulære ting på menuen.

I 2010 forliget fik man gennemført FFO, på trods af at stort set alle forligspartierne i valgkampen 2009 i forskellig grad havde lovet ikke at gennemføre FFO. Argumentet der fik pillen til at glide ned var, at det var for at forbedre samarbejdet mellem skoler og fritidstilbud og bestemt ikke for at kunne hæve forældrebetalingen!

I 2011 forliget ser det ud til at man får gennemført væsentlige stigninger i forældrebetalingen til FFO, også selvom stort set alle forligspartierne i valgkampen 2009 i forskellig grad havde lovet ikke gøre præcis dét. Argumenterne er denne gang, at man vil bruge flere penge på “en større indsats overfor børn og unge” og at vi i Furesø i forvejen betaler meget mindre for vores FFO end forældre i andre kommuner betaler for deres SFO.

I den aktuelle situation tager man forventet 3 mio fra den lille gruppe forældre, som tilfældigvis har børn der går i 0. til 6. klasse. Og ingen har lovet nogen noget, så der er intet til hinder for at man gør det samme til næste år og så videre.

Nu er vi nogle forældre, der gennem flere år kæmpede mod SFO – ikke kun af økonomiske årsager – som desværre må konstatere, at politikerne agerer præcis som forudset. Tilmed tillader man sig med slet skjult arrogance at påpege, at man da aldrig har lovet ikke at hæve forældrebetalingen.

Og i disse tider hvor alle snakker om ”økonomisk ansvarlighed”, kan det undre at man vælger at hæve forældrebetalingen til fritidsordningerne, for at man kan bruge flere penge på helt andre ting. Havde det ikke været for FFO, så havde man måtte sætte tæring efter næring.

Det vil klæde forligspartierne og ikke mindst Borgmesteren, at indtage en mere ydmyg holdning til spørgsmålet; arrogance betaler sig sjældent i det lange løb.

Økonomisk ansvarlighed

Politik

I disse tider med skiftende finansielle kriser, er det blevet populært at snakke om økonomisk ansvarlighed. Og det er jo sikkert glimrende.

Desværre er det gået hen og blevet et nedladende udtryk, som man bruger mod folk man er uenige med.

Det sætter debatten langt under lavmålet, det har samme effekt som hvis man siger: ”Jeg er klogere end dig” eller ”Du er dum”.

Så folk der virkelig har noget på hjerte og kan argumentere konstruktivt for deres sag, bør afholde sig fra at bruge udtrykket for at tryne modstandere i en åben debat.

I Furesø kommune vil et byrådsflertal, på trods af tidligere løfter om det modsatte, hæve forældrebetalingen i fritidsordningerne, så man kan bruge flere penge på andre ting.

Er det økonomisk ansvarlighed?

En dygtig Borgmester

Politik

I Furesø har vi en meget dygtig Borgmester. Det er nu for andet år i træk lykkedes ham at indgå et bredt budgetforlig.

I 2010 forliget fik man gennemført FFO, på trods af at stort set alle forligspartierne i valgkampen 2009 i forskellig grad havde lovet ikke at gennemføre FFO. Og det helt uden larm fra forligspartiernes baglande. Argumentet der fik pillen til at glide ned var, at det var for at forbedre samarbejdet mellem skoler og fritidstilbud og bestemt ikke for at kunne hæve forældrebetalingen!

I 2011 forliget ser det ud til at man får gennemført væsentlige stigninger i forældrebetalingen til FFO, også selvom stort set alle forligspartierne i valgkampen 2009 i forskellig grad havde lovet ikke gøre præcis dét. Og det tilsyneladende helt uden larm fra forligspartiernes baglande. Argumenterne er denne gang, at man vil bruge flere penge på “en større indsats overfor børn og unge” og at vi i Furesø i forvejen betaler meget mindre for vores FFO end forældre i andre kommuner betaler for deres SFO.

Det mest imponerende er såmænd ikke at Borgmesteren 2 gange i træk har fået en bred forligskreds til at slutte op om upopulære tiltag. Næh, det mest imponerende er faktisk at det er lykkedes helt at lægge låg på eventuelle utilfredse elementer i forligspartiernes baglande og blandt de i øvrigt ofte kritiske forældre.

De eneste der tilyneladende ytrer sig kritisk er Venstre og Fokuslisten. Og da de jo alligevel ikke bestemmer noget, tillader man sig en lidt arrogant overbærende stil overfor dem.

Men, måske kan det give bagslag i 2013? Måske findes der en masse vælgere i forligspartiernes baglande som et langt stykke af vejen er mere enige med Venste og Fokuslisten, end med de partier de stemte på i 2009?

Det er muligt Borgmesteren ikke har de udfordringer med sine Socialdemokratiske vælgere, men måske skulle mindretalsforligspartierne blive bedre til at melde ud? Ellers kan vælgeren i 2013 jo med rette tænke: skal vi stemme S eller V? De andre småpartier gør jo alligevel som S.

Stoler vi på Helle og Villy?

Politik

Nej, det gør vi ikke…

Spørgsmålet blev for nylig stillet i en Radikal forsamling. Mit kontraspørgsmål er:

“Stoler vi på Lars og Lars?”

Nej, det gør vi heller ikke. Men, vi ønsker en ny regering, vi ønsker at der skal “andre boller på suppen”, nye løsninger, som ikke er fremmedfjendske, som ikke forringer uddannelsesområdet, laver skattelettelser for de rige på bekostning af de svage, udhuler beslutningskompetencen i det kommunale regi og meget andet.

Og, vi er desværre endt i et Danmark, hvor der åbenbart kun kan være to fløje: Blå og Rød. Fuldstændig som i Amerikansk politik.

DERFOR peger Radikale på Helle og rød regering. Ikke fordi Radikale ikke vil være med i en Blå regering, men det vil forvirre for mange vælgere (…) hvis Radikale ikke peger på en konkret regeringsleder.

Vi peger derfor på Helle, fordi vi vil have væsentlige ændringer i Folketinget!

Atomkraft…

Politik

Indtil for nylig var mit stærkeste argument mod atomkraft, at affaldsproblemet stadig står aldeles uløst; alt andet synes der at være styr på.

Specielt et besøg på Barsebäck sidst i 90’erne i forbindelse med mine studier, overbeviste mig om atomkraft-installationer i velfungerende vestligt orienterede lande var gennemtænkte og at man havde taget højde for enhver tænkelig situation.

Sikkerheden var ikke noget problem. Og selvom den værst tænkelige ulykke skulle ske, havde man et hav af fallback systemer og procedurer og inddæmningssystemer. Det kunne ikke gå galt!

Ulykkerne på Fukushima værket i Japan viser desværre at jeg har været frygtlig naiv. Ulykkerne her viser med al ønskelig tydelighed, at ingen kan forudse den værst tænkelige ulykke. Ingen kan forudse hvilke besynderlige hændelser naturen kan udfordre os med.

Ulykkerne i Japan viser, at når plan A og plan B begge fejler, så står man ikke med en plan C. Og når det først går galt på et atomkraftværk, så er det i praksis umuligt at stille noget som helst op. Ingen mennesker kan nærme sig. Man kan tilsyneladende ikke gøre meget andet end at afvente hvad næste ulykke vil blive.

Det er rystende, og må give anledning til at man i den grad tager hele atomkraftspørgsmålet op til grundig revision.

Det sagde man også for 25 år siden, da værket i Tjernobyl revnede med et drøn. Gad vide om vi bliver klogere denne gang?

Opdateret 16/3 2011: Følgende artikel i dagens Information bakker synpunktet op. Angela Merkels kommentaer rammer plet:

Hvis et højt udviklet land som Japan med høje sikkerhedsstandarder og -normer ikke evner at forhindre et jordskælv og en tsunami i at få konsekvenser for et atomkraftværk, så har det konsekvenser for hele verden.

Pi og Shadow

Hestning

Familieliv, Natur

Min ældste datter, Pi, går til hestning (ridning) på Stutsborg. Både min kone Mette og jeg var i starten ikke specielt begejstret for at Pi skulle gå til ridning.

Hesten tisser

Shadow tisser

Vi synes begge at de piger vi som børn kendte som “ridepiger”, ofte var lidt specielle, indadvendte hestenørder, som ikke kunne tale om andet end heste. Måske lidt socialt handicappede?

Jeg havde en forestilling om at hestning var en sport som ikke gav specielt meget motion – det foregår jo på hesteryg.

Det er ikke uden risiko at dyrke ridning. Og ja, det er sket at datteren er faldet af hesten og har brækket armen…

Det er forholdsvis dyrt at gå til hestning, og det kræver en masse dyrt udstyr. En klassiker er jo et barn, som for alt i verden vil gå til en eller anden sport, og når man så har købt alt det dyre udstyr, finder ud af at det ikke var sagen alligevel…

Men, jeg er blevet klogere – Pi må bruge al den tid på rideskolen hun har lyst til, så længe hun også klarer sin skole, lektier og andre obligatoriske gøremål.

Pi og Frederikke

Pi og Frederikke snakker med en fremmed hest

Continue reading →

Nykredit bank for erhvervskunder…

Ikkekategoriseret

Nedenstående er en mail til Nykredit Bank. Jeg har tidligere benyttet S|E|B til både mine private banksager og til mine erhvervsting. Det var helt uproblematisk for S|E|B. De ville vist (dengang) helst ikke kendes ved erhvervskunder, så det var meget privat 🙂

S|E|B besluttede så at de ikke gad have normale kunder, og solgte derfor alle disse til Nykredit Bank; også undertegnede.

I starten gav det anledning til en masse bøvl, specifikt fordi Nykredit bank i langt højere grad skelner mellem privat- og erhvervskunder. Og selvom det var besværligt for mig (som privatperson med enkeltmandsvirksomhed), så fastholdt Nykredit Bank at det skulle være sådan.

Og, efterhånden som jeg fik vilkår der lignede dem jeg havde i S|E|B var jeg, ikke tilfreds, men ligeglad. Jeg mistede ikke længere penge hver gang jeg flyttede penge fra min erhvervskonto til min privatkonto…

Det har fungeret glimrende i flere år…

I starten af 2011 skal jeg lave momsregnskab, og konstaterer at der i sidste halvår 2010 to gange er trukket kr. 150 fra min erhvervskonto?! “Administrationsafgift”… Øøøøhhh, hvad?

Jeg spørger Nykredit Bank hvad det går ud på, og får følgende svar:

Kære Jesper Udby

Tak for din henvendelse.

Gebyret er et abonnement der bliver trykket, hvert kvartal for at have netbank som erhvervskunde.

Husk at du også kan søge svar på dine spørgsmål på www.nykredit.dk/findsvar

Med venlig hilsen

Nykredit KundeService
Frederikskaj 4 – 1780 København V
Tlf. 70 10 90 00 – Fax 70 10 90 01
Email: kundeservice@nykredit.dk
Besøg vores website på internettet: http://www.nykredit.dk

Det er bare ikke helt godt nok. Så jeg har skrevet følgende svar:

Nykredit Bank…

En kunde henvender sig, fordi kunden undrer sig over at der, det sidste halve år to gange er trukket kr. 150 fra kundens konto. Træk som kunden ikke kender til eller har godkendt.
Kunden spørger sin bank, hvad er det for nogle træk?
Banken svarer, kækt, og i en enkelt linie, at det da bare sådan lige er en lille administrationsafgift man skal betale for at bruge netbank.
Og med et standard link til en internet-bank-faq (som ikke overhovedet omtaler problemstillingen).
Ikke nogen reflektion. Ikke fra bankens side nogen indikation af, at man måske har en kunde som føler sig “pudsigt” behandlet.
Kunne det tænkes, at kunden undrer sig over ikke i det mindste at have været informeret? Det må da være noget som er “indført” i 2010 før 30/9. Måske har man ikke informeret sine erhvervskunder ordentligt? Måske ikke grundigt nok? Måske er det på et opslag placeret på en opslagstavle i et aflåst kælderrum med skiltet “pas på løven” på døren?!

Ikke mere sjov, nu til sagen.

Jeg kan konstatere at jeg skal betale kr. 50 pr måned for at have muligheden for eventuelt at benytte internetbank på mit erhvervsengagement.
Jeg har en enkeltmandsvirksomhed, med 60-80 bilag om året. Hvor de fleste betaler sig selv via BS eller dankort. Jeg logger på internetbank 1-5 gange om måneden, hovedsagligt for at overføre penge fra min “erhvervskonto” til min privatkonto.
Jeg betaler altså kr. 600 om året for at have internetbank; dvs. ca. kr. 10 pr bilag!
Jeg betaler kr. 50 om måneden for at have internetbank; dvs. mellem kr. 10 og kr. 50 pr. “pålogning”!
Undskyld, Nykredit Bank, men det er helt ude i hampen.
Det kan jeg ikke acceptere.
Selvom prisen set i forhold til min omsætning er mikroskopisk, så er prisen set i forhold til den “service” jeg modtager alt alt for høj. Og, så lækker er Jeres internetbank altså heller ikke…
Det er lige før det bedre kunne betale sig at gemme pengene i madrassen og bruge “manuel” betaling fra gang til gang.

Jeg har 3 løsningsforslag:

1) I (Nykredit Bank) finder ud af at jeg ikke skal betale noget for at have muligheden for evt. at kunne benytte internetbank (de kr. 300 jeg allerede har betalt kan jeg godt tilgive). Jeg betaler intet fremover herfor.
2) Jeg har, som enkeltmandsvirksomhed, overhovedet ikke noget behov for et “erhvervsengagement”, hvilket jeg gentagne gange gjorde opmærksom på, da mine engagementer blev flyttet over fra SEB. Vi lukker mit 8117 derved og overflytter aktiverne til en ny konto på mit private engagement.
3) Jeg finder en anden og billigere løsning hos en anden bank, til både privat- og erhvervsengagement.

Ser frem til at få et (bare en anelse mere) konstruktivt svar.

OG har naturligvis også set sidste “gebyr/administationsafgift” blive trukket uden mit vidende / min accept!

Mvh

Jesper Udby

Med til historien hører, at Nykredit i 2010 har 82.000 erhvervskunder. Hvis de alle betaler kr. 600 om året for netbank, så bliver det kr. 49.200.000 om året! Det er da en pæn slat penge…

Opdatering (24-02-2011): I dag kl. 15.46 blev jeg ringet op af en venlig dame som kunne fortælle, at hun ikke kunne svare på mit spørgsmål, at min bankrådgiver er på kursus, men at han vil kontakte mig på mandag i næste uge. Så må vi se hvad der kommer ud af dét…

Opdatering (28-02-2011): Har fået følgende svar fra kundechefen:

Kære Jesper.

Tak for din mail.

Jeg kan informere dig om, at der den 30/9-2010 første gang er blevet indført et netbanksgebyr. Dette er blevet adviseret via brev, jeg beklager hvis ikke du har modtaget denne information.

For fremtidig har jeg sørget for, at du ikke betaler netbanksgebyret, jeg har ligeledes tilbageført den seneste gebyrpostering på kr. 150,-.

Med venlig hilsen

Så det betaler sig altså at brokke sig. Nogen i toppen af organisationen må have tænkt at man hurtigt kunne forbedre bankens resultat med små kr. 50 mio ved at lade erhvervskunderne betale for netbank. Nogen må så have glemt at informere kunderne.
Den slags slipper man sjældent godt afsted med…