Atomkraft…

Indtil for nylig var mit stærkeste argument mod atomkraft, at affaldsproblemet stadig står aldeles uløst; alt andet synes der at være styr på.

Specielt et besøg på Barsebäck sidst i 90’erne i forbindelse med mine studier, overbeviste mig om atomkraft-installationer i velfungerende vestligt orienterede lande var gennemtænkte og at man havde taget højde for enhver tænkelig situation.

Sikkerheden var ikke noget problem. Og selvom den værst tænkelige ulykke skulle ske, havde man et hav af fallback systemer og procedurer og inddæmningssystemer. Det kunne ikke gå galt!

Ulykkerne på Fukushima værket i Japan viser desværre at jeg har været frygtlig naiv. Ulykkerne her viser med al ønskelig tydelighed, at ingen kan forudse den værst tænkelige ulykke. Ingen kan forudse hvilke besynderlige hændelser naturen kan udfordre os med.

Ulykkerne i Japan viser, at når plan A og plan B begge fejler, så står man ikke med en plan C. Og når det først går galt på et atomkraftværk, så er det i praksis umuligt at stille noget som helst op. Ingen mennesker kan nærme sig. Man kan tilsyneladende ikke gøre meget andet end at afvente hvad næste ulykke vil blive.

Det er rystende, og må give anledning til at man i den grad tager hele atomkraftspørgsmålet op til grundig revision.

Det sagde man også for 25 år siden, da værket i Tjernobyl revnede med et drøn. Gad vide om vi bliver klogere denne gang?

Opdateret 16/3 2011: Følgende artikel i dagens Information bakker synpunktet op. Angela Merkels kommentaer rammer plet:

Hvis et højt udviklet land som Japan med høje sikkerhedsstandarder og -normer ikke evner at forhindre et jordskælv og en tsunami i at få konsekvenser for et atomkraftværk, så har det konsekvenser for hele verden.

Pi og Shadow

Hestning

Min ældste datter, Pi, går til hestning (ridning) på Stutsborg. Både min kone Mette og jeg var i starten ikke specielt begejstret for at Pi skulle gå til ridning.

Hesten tisser

Shadow tisser

Vi synes begge at de piger vi som børn kendte som „ridepiger‟, ofte var lidt specielle, indadvendte hestenørder, som ikke kunne tale om andet end heste. Måske lidt socialt handicappede?

Jeg havde en forestilling om at hestning var en sport som ikke gav specielt meget motion – det foregår jo på hesteryg.

Det er ikke uden risiko at dyrke ridning. Og ja, det er sket at datteren er faldet af hesten og har brækket armen…

Det er forholdsvis dyrt at gå til hestning, og det kræver en masse dyrt udstyr. En klassiker er jo et barn, som for alt i verden vil gå til en eller anden sport, og når man så har købt alt det dyre udstyr, finder ud af at det ikke var sagen alligevel…

Men, jeg er blevet klogere – Pi må bruge al den tid på rideskolen hun har lyst til, så længe hun også klarer sin skole, lektier og andre obligatoriske gøremål.

Pi og Frederikke

Pi og Frederikke snakker med en fremmed hest

Continue reading

Nykredit bank for erhvervskunder…

Nedenstående er en mail til Nykredit Bank. Jeg har tidligere benyttet S|E|B til både mine private banksager og til mine erhvervsting. Det var helt uproblematisk for S|E|B. De ville vist (dengang) helst ikke kendes ved erhvervskunder, så det var meget privat 🙂

S|E|B besluttede så at de ikke gad have normale kunder, og solgte derfor alle disse til Nykredit Bank; også undertegnede.

I starten gav det anledning til en masse bøvl, specifikt fordi Nykredit bank i langt højere grad skelner mellem privat- og erhvervskunder. Og selvom det var besværligt for mig (som privatperson med enkeltmandsvirksomhed), så fastholdt Nykredit Bank at det skulle være sådan.

Og, efterhånden som jeg fik vilkår der lignede dem jeg havde i S|E|B var jeg, ikke tilfreds, men ligeglad. Jeg mistede ikke længere penge hver gang jeg flyttede penge fra min erhvervskonto til min privatkonto…

Det har fungeret glimrende i flere år…

I starten af 2011 skal jeg lave momsregnskab, og konstaterer at der i sidste halvår 2010 to gange er trukket kr. 150 fra min erhvervskonto?! „Administrationsafgift‟… Øøøøhhh, hvad?

Jeg spørger Nykredit Bank hvad det går ud på, og får følgende svar:

Kære Jesper Udby

Tak for din henvendelse.

Gebyret er et abonnement der bliver trykket, hvert kvartal for at have netbank som erhvervskunde.

Husk at du også kan søge svar på dine spørgsmål på www.nykredit.dk/findsvar

Med venlig hilsen

Nykredit KundeService
Frederikskaj 4 – 1780 København V
Tlf. 70 10 90 00 – Fax 70 10 90 01
Email: kundeservice@nykredit.dk
Besøg vores website på internettet: http://www.nykredit.dk

Det er bare ikke helt godt nok. Så jeg har skrevet følgende svar:

Nykredit Bank…

En kunde henvender sig, fordi kunden undrer sig over at der, det sidste halve år to gange er trukket kr. 150 fra kundens konto. Træk som kunden ikke kender til eller har godkendt.
Kunden spørger sin bank, hvad er det for nogle træk?
Banken svarer, kækt, og i en enkelt linie, at det da bare sådan lige er en lille administrationsafgift man skal betale for at bruge netbank.
Og med et standard link til en internet-bank-faq (som ikke overhovedet omtaler problemstillingen).
Ikke nogen reflektion. Ikke fra bankens side nogen indikation af, at man måske har en kunde som føler sig „pudsigt‟ behandlet.
Kunne det tænkes, at kunden undrer sig over ikke i det mindste at have været informeret? Det må da være noget som er „indført‟ i 2010 før 30/9. Måske har man ikke informeret sine erhvervskunder ordentligt? Måske ikke grundigt nok? Måske er det på et opslag placeret på en opslagstavle i et aflåst kælderrum med skiltet „pas på løven‟ på døren?!

Ikke mere sjov, nu til sagen.

Jeg kan konstatere at jeg skal betale kr. 50 pr måned for at have muligheden for eventuelt at benytte internetbank på mit erhvervsengagement.
Jeg har en enkeltmandsvirksomhed, med 60-80 bilag om året. Hvor de fleste betaler sig selv via BS eller dankort. Jeg logger på internetbank 1-5 gange om måneden, hovedsagligt for at overføre penge fra min „erhvervskonto‟ til min privatkonto.
Jeg betaler altså kr. 600 om året for at have internetbank; dvs. ca. kr. 10 pr bilag!
Jeg betaler kr. 50 om måneden for at have internetbank; dvs. mellem kr. 10 og kr. 50 pr. „pålogning‟!
Undskyld, Nykredit Bank, men det er helt ude i hampen.
Det kan jeg ikke acceptere.
Selvom prisen set i forhold til min omsætning er mikroskopisk, så er prisen set i forhold til den „service‟ jeg modtager alt alt for høj. Og, så lækker er Jeres internetbank altså heller ikke…
Det er lige før det bedre kunne betale sig at gemme pengene i madrassen og bruge „manuel‟ betaling fra gang til gang.

Jeg har 3 løsningsforslag:

1) I (Nykredit Bank) finder ud af at jeg ikke skal betale noget for at have muligheden for evt. at kunne benytte internetbank (de kr. 300 jeg allerede har betalt kan jeg godt tilgive). Jeg betaler intet fremover herfor.
2) Jeg har, som enkeltmandsvirksomhed, overhovedet ikke noget behov for et „erhvervsengagement‟, hvilket jeg gentagne gange gjorde opmærksom på, da mine engagementer blev flyttet over fra SEB. Vi lukker mit 8117 derved og overflytter aktiverne til en ny konto på mit private engagement.
3) Jeg finder en anden og billigere løsning hos en anden bank, til både privat- og erhvervsengagement.

Ser frem til at få et (bare en anelse mere) konstruktivt svar.

OG har naturligvis også set sidste „gebyr/administationsafgift‟ blive trukket uden mit vidende / min accept!

Mvh

Jesper Udby

Med til historien hører, at Nykredit i 2010 har 82.000 erhvervskunder. Hvis de alle betaler kr. 600 om året for netbank, så bliver det kr. 49.200.000 om året! Det er da en pæn slat penge…

Opdatering (24-02-2011): I dag kl. 15.46 blev jeg ringet op af en venlig dame som kunne fortælle, at hun ikke kunne svare på mit spørgsmål, at min bankrådgiver er på kursus, men at han vil kontakte mig på mandag i næste uge. Så må vi se hvad der kommer ud af dét…

Opdatering (28-02-2011): Har fået følgende svar fra kundechefen:

Kære Jesper.

Tak for din mail.

Jeg kan informere dig om, at der den 30/9-2010 første gang er blevet indført et netbanksgebyr. Dette er blevet adviseret via brev, jeg beklager hvis ikke du har modtaget denne information.

For fremtidig har jeg sørget for, at du ikke betaler netbanksgebyret, jeg har ligeledes tilbageført den seneste gebyrpostering på kr. 150,-.

Med venlig hilsen

Så det betaler sig altså at brokke sig. Nogen i toppen af organisationen må have tænkt at man hurtigt kunne forbedre bankens resultat med små kr. 50 mio ved at lade erhvervskunderne betale for netbank. Nogen må så have glemt at informere kunderne.
Den slags slipper man sjældent godt afsted med…

Om sygdom

Influenza, sygdom i almindelighed som ikke er livstruende, kan have den fordel at man får tid til gøremål man ellers forsømmer…

Som fx at skrive på sin blog eller læse god skønlitteratur…

Faktisk er ovenstående ét af mine gentagne argumenter for at „almindelige‟ mennesker IKKE skal lade sig influenzavaccinere.

Den der lille uge i sengen tror jeg faktisk kan være vigtig for vores mentale helbred!

Intet er så skidt at det ikke er godt for noget!

Lukkeuger på hospitalerne

Jeg synes man skal indføre lukkeuger på hospitalerne. Alle patienter kan passende sendes hjem eller til alternative hospitaler i perioden.

Hvorfor?

Min kone er sygeplejerske. Vi har 3 dejlige børn, hvoraf den yngste stadig går i daginstitution og er for lille til at passe sig selv.

Institutionen har lukket i uge 29 og 30, hvorfor vi naturligvis (…) ønsker ferie blandt andet i disse 2 uger.

Vi kan godt få bedsteforældre til at hjælpe os, men vi vil ikke forvente af dem at de skal have alle 3 unger i 2 hele uger.

Min kone har derfor ønsket ferie i blandt andet uge 29 og 30. Jeg erfarer nu at det kan være et problem, da rigtig mange af hendes kolleger, som sjovt nok også er mødre ud over at være sygeplejersker (…), har præcis samme udfordring. Derfor er det usandsynligt at konen kan få fri i begge disse uger.

For os er det ikke en kæmpe udfordring. Vi er ikke ”enlige forældre”, jeg kan som selvstændig næsten selv bestemme mine ferieuger, så vi kan sagtens leve med lidt overlap, hvor vi ikke nødvendigvis har ferie samtidigt; selvom det er at foretrække…

Men, der må da findes mange andre der har langt større udfordringer med disse lukkedage/uger!

Tænk hvis jeg havde været læge og konen sygeplejerske: ”ok, du tager 29 og jeg tager 30”… ”nej, jeg kan ikke få uge 29 for det vil de andre også”… ”jammen, nu har jeg sagt ja til 30, så jeg kan ikke lave det om”… ”ok, jeg prøver at tale med chefen, ellers må vi ringe til Farmor”…

DET ER SGUDDA IKKE I ORDEN!!!!

Så længe vi skal leve med flere og flere lukkedage og uger i vores børns institutioner, så må vi kræve at vi kan få vores ferie hvor institutionerne holder lukket. Det kan så betyde at busserne holder lukkeuger, afhentning af skrald holder lukkeruger, posten holder lukkeuger, politiet holder lukkeuger og således naturligvis også hospitalerne!

To iPad or not to iPad?

En bekendt på Facebook skrev dette i sin „status‟. Argumentationen synes at være, at da skattefar alligevel betaler gildet (…), så skal man da bare have sådan en i-ting.

Der er nu noget jeg ikke forstår: Apple opfinder en eller anden tåbelig gadget, giver den et navn med et lille i, og straks er der millioner af ellers fornuftige mennesker, fortrinsvis mænd, der straks brøler: „sådan én skal jeg da ha‛!‟…

Men, ok, så kan der også gå mange timer (gerne i arbejdstiden, for IT-folk er det jo bestemt relevant) hvor man kan diskutere med venner og kolleger om hvilken app der er den fedeste, hvilken model der er lækrest, hvorfor man skal opgradere dette til noget andet, hvorfor konkurrenternes tilsvarende gadgets er dårligere (også selvom de faktisk er bedre) og hvorfor man er totalt Amish hvis man ikke har den seneste i-gadget.

Tag Jer sammen…

Må jeg opfordre til at skattefar som minimum holdes ude af gildet…

Om Misser

I vores familie bor en stor sort-hvid hankat. Han har ikke rigtigt noget navn, men kaldes blot Misser. Det virker ikke til at genere ham.

Jeg er egentligt ikke katte-elsker; faktisk synes jeg de er dumme og lunefulde, men på et for Misser afgørende tidspunkt, lykkedes det ham at fedte sig så tilpas meget ind på mig, at jeg lod mig overtale til at vi skulle overtage ham…

Direkte adspurgt plejer jeg at sige at han er på ”tålt ophold” og at man da godt må få ham. Det lader nu heller ikke til at gå ham på.

Misser og Pi

Misser på skødet af Pi

Continue reading

Kvinders kønsbehåring (eller mangel på samme)

For nylig blev filmatiseringen af „Pigen der legede med ilden‟ (Stieg Larssons anden bog i „Millennium‟ trilogien) vist på Dansk TV.

I den forbindelse kom jeg til at afspore en hyggelig debat på Facebook angående denne glimrende film, ved at komme ind på det positive i, at man rent faktisk kunne se kvinder med kønsbehåring, både på kussen (frk Wu) og under armene (frk Salander).

Det var der næsten enighed om 🙂

Desværre er tråden ikke længere at finde på Facebook (?) hvorfor jeg føler behov for at følge emnet op på disse sider.

Continue reading

Socialdemokrater vil have digitale valg

Fra version2.dk: »Digitale valg kan have gøre processen meget hurtigere… Samtidig vil optællingen af stemmer være langt mere nøjagtigt og langt hurtigere« siger socialdemokraternes it-ordfører Yildiz Akdogan

Ifølge Yildiz kan „digitale valg‟ betyde følgende:

1) afviklingen (processen) kan gøres hurtigere
2) optællingen kan gøres hurtigere
3) optællingen kan gøres langt mere nøjagtigt

Før vi går i detaljer med disse postulater, lad os så se lidt på fakta:

a) valgsteder lukker kl. 20; det er almindeligt antaget at stort set alle der har behov for at afgive stemmer når det (man kan jo også brevstemme).
b) det væsentlige resultat af „grovoptælling‟ foreligger typisk omkring midnat, altså ca. 4 timer senere.
c) efterfølgende fintælling sjældent ændrer ret meget.

1.a) Processen kan gøres hurtigere. Danmark er af geografisk og demografisk begrænset størrelse. Det står klart at stort set hele den myndige del af befolkningen kan nå at afgive deres stemme inden kl. 20. Selvfølgelig er der spidsperioder hvor der vil være køer ved valgstederne; men intet IT-system kan afhjælpe dette problem, det er en klassisk kapacitetsplanlægningsudfordring. Sætter vi uendelige resourcer ind kan alle komme igennem på ingen tid…

2.b) Optællingen kan gøres hurtigere. Måske, men hvorfor det? Vi har jo i forvejen typisk resultatet omkring midnat, måske et par timer senere. Er det et problem ?

3.c) Optællingen kan gøres mere nøjagtigt. Det er simpelthen forkert, med mindre man mistror det eksisterende system. Og det gør Yildiz vel ikke?

På den baggrund må man spørge: hvorfor det? Hvad er det „digitale valg‟ kan gøre en forskel med?