Kategoriarkiv: Familieliv

Om solsorte og æbler. Og katte

Vi er så heldige at bo i hus med have. En dejlig rodet have, med et godt udsyn fra køkkenvinduet ud over baghaven. En biotop.

Jeg elsker at stå i køkkenet, mange timer dagligt kan jeg iagttage livets gang i baghaven.

Baghaven fra køkkenvinduet (c) 2019 Jesper Udby

Om vinteren holder jeg af at kaste æbler ud til fuglene. Det er god underholdning og fantastisk mentalhygiejne at iagttage solsorte kæmpe om æblerne. Hvis man er så heldig at en sjagger eller 2 blander sig, kommer der for alvor gang i løjerne

Der går sjældent mange minutter fra jeg har kastet æblerne ud, til der har dannet sig en stor flok. Nogle kan man genkende fra om sommeren, men man overraskes alligevel af hvor mange solsorte der åbenbart bor i området. Det som om det rygtes at der er æbler til rådighed.

En solsort som har fundet æbler under æbletræet kvitterer med at ”skælde ud”. Den gængse forklaring er at det er for at holde andre solsorte væk.

Den forklaring vil jeg gerne udfordre. Jeg er hverken biolog, ornitolog eller har nogen som helst professionel forstand på fugle. Men jeg kan iagttage og bruge logik.

Evolutionen er naturens store ubarmhjertige positive feedback. Den fungerer simpelt. Hvis en organisme har en adfærd der fremmer organismens overlevelse, vil denne adfærd langsomt blive fremelsket. Og omvendt, uheldig adfærd straffes ultimativt med døden og sorteres fra arten.

Så hvis solsorten skælder ud for at holde andre solsorte væk, skulle det have den ønskede effekt. Som nævnt ovenfor, skal man ikke iagttage æblerne i baghaven ret længe, for at konstatere at solsorte fra hele nabolaget tilsynelande har ”hørt” at der er æbler…

Det kan altså ikke være forklaringen. Desuden kræver den en slags ”snuhed” som jeg ikke er sikker på at jeg vil tillægge solsorten. Selvom de af og til udviser en adfærd der kunne antyde en art omtanke. Læs f.eks. https://sprutskalle.dk/blog/2010/02/04/ved-fugle-noget/.

Solsorten holder at at fouragere i hele haven. Min kone er flink til at lave havearbejde. Hun er flink til at lave bunker med haveaffald alle mulige steder i haven. Hun er ikke så flink til at få bunkerne væk…

Fuglene (og pindsvinene) elsker bunkerne! Solsorten har en fest med at vende hvert et blad i haven. Og den holder af at rode i mine højbede, hvor jeg lige har sået sommerens afgrøder…

Pindsvineunge (c) 2019 Jesper Udby

Solsorten bruger hele grænsplænen og alle krat og buske. Den er hele tiden i bevægelse; sidder sjældent samme sted i ret lang tid, med mindre der er en lang regnorm som kræver en ekstra indsats for at få op.

Det giver god mening, for solsorten i bevægelse kan hele tiden orientere sig om eventuelle farer og den er sværere for rovdyr at fange. For at bruge Evolutionens logik, så er det altså en adfærd som er fremelsket og derfor helt naturlig for solsorten.

Vi har en kat. Katte er, i modsætning til hvad nogle mennesker mener, ikke særlig skarpe. Og ham vi har boende for tiden er absolut ikke én af de skarpeste.

Milo (c) 2019 Jesper Udby

Det er svært ikke at bryde ud i krampelatter når man ser ham jage. Han har fattet at man skal gøre sig usynlig og forsøge at snige sig ind på sit bytte. Gøre sig klar, spænde benene op så man kan gøre et udfald og fange byttet. Og dér kammer det så over for ham. Det ender i noget fjollet leg som er så klodset, at ethvert bytte for længst er stukket af. Undtagelsen er dog græshopper, som han har nogen success med.

Vores forrige kat var noget smartere. Han fangede alt. Mus, rotter og fugle af enhver art. Visse dyr blev halvdøde slæbt ind på køkkengulvet. Hovedløse duer efterladt ved køkkendøren…

Når solsorten fouragerer midt på græsplænen kan katten godt gå roligt forbi få meter ved siden af. Solsorten har med sin ”skæld ud” signaleret til katten at han er spottet.

Katten ved at det ikke giver mening at forsøge at fange et bytte, når man er opdaget. Evolutionen har gjort det af med katte som har forsøgt sig for meget med åbenbart udsigtsløse jagter.

Katten lister forbi og lader som om han slet ikke har set solsorten. Det skulle jo ikke hedde sig at man var faldet af på den…

Katte er stolte dyr. Man kan godt falde ned fra plankeværket, og så gå videre som om intet var hændt. ”Det er muligt nogen har set en kat falde ned fra plankeværket, men det var i hvert fald ikke mig”…

Når jeg kaster æbler ud til fuglene om vinteren, skal de helst lande nede under æbletræet. Det er tydeligt, at de æbler som ligger midt på græsset, bliver ignoreret. Jeg tror ikke det skyldes at æbler hører til under æbletræer.

Når solsorten spiser æbler, sidder den næsten stille samme sted. Den kan af gode grunde ikke bevæge sig rundt. Den skal helst hakke samme sted i æblet hele tiden, ellers skal den gennem den hårde skrald igen.

Jeg tror det stresser solsorten at være tvunget til at indtage føden uden at flytte sig hele tiden. Jeg tror solsorten føler sig udsat. Det er derfor den foretrækker at spise under træet, hvor den får nogen beskyttelse for rovfugle. Og jeg tror dens ”skæld ud”, som i min optik er en helt naturlig stressrelateret refleks, forvirrer katten, så han tror han er spottet.

Jeg har aldrig oplevet at katten er kommet ind med en solsort fra æblefesten i baghaven!

Og det giver mening, solsorte som skælder ud når de sidder stille og spiser æbler, bliver belønnet af Evolutionen – de bliver ikke så ofte fanget af de firbenede.

Spurvehøgen derimod, den lader sig ikke narre.

Fuglebad

Ja, altså, det låg skal faktisk slet ikke ligge der. Det pynter heller ikke ligefrem…

Det hører til en regnvandstønde som forlængst er kørt på genbrugspladsen. Bunden var krakeleret i løbet af vinteren, selvom tønden var tom.

Men. Fuglene elsker det. Der skal helst ligge en lille sjat vand. Det kan man så bruge til at drikke af, til at skide i. Og så naturligvis til at bade i.

Vi har en ung solsort han, som ofte sidder der. Og pjasker sig. Temmelig meget endda. Jeg tror han er en rigtig “vandfugl” (det er ikke ham på billedet).solsort bader

Duerne bruger det også.

En dag var alt vandet tørret ud. En meget stor fed due sad demonstrativt midt på låget og gloede ind ad køkkendøren. Som om den sagde: Hey, kom lige ud og fyld lidt vand på.

Det gjorde vi så 🙂

Om børneopdragelse

Nu er der igen en eller anden selvudnævnt ekspert der i bogform gør sig klog på børneopdragelse. Sidst man hørte om den slags var det en “tigermor” der nærmest mente at det var børnemishandling ikke altid at forlange det optimale fra sine børn.

Denne gang har piben en helt anden lyd; faktisk skal man nærmest give op på forhånd og lade børnene opdrage sig selv. Alt andet er spild af kræfter og så i øvrigt børnemishandling…

Som altid har forfatterens egne børn været forsøgskaniner og man kan jo med selvsyn se at formlen virker.

Interessant som disse eksperter formår at konkludere på utroligt spinkle grundlag. Der er næppe videnskabeligt belæg for at en teori holder, bare ved at kigge på nogle få resultater, uden kontrolgruppe osv.

Heldigvis er børn og forældre forskellige. Og måske tillægger vi “opdragelsen” alt for stor betydning, for de fleste børn ender jo rent faktisk som rimeligt fornuftige voksne…

Ikke desto mindre vil jeg her, helt gratis, skrive om en opdragelse som med garanti virker. Bare se på mine 3 børn!
Continue reading

Frederik

Fødselsdag i Farum Svømmehal

Lørdag eftermiddag (19/11 2011) fejrede Andreas og Frederik 11 års fødselsdag i Farum Svømmehal. Arrangementet var koordineret i samarbejde med Farum-Familie-Svøm.

Farum-Familie-Svøm

Farum-Familie-Svøm

Der var stillet borde op i hallen og hængt fødselsdagsskilte op.

Andreas’ og Frederiks mødre havde bagt kage og boller, sørget for papirduge, papkrus, flødeboller og varm kakao.

Drengene blev vejledt gennem omklædningen af Frederiks far, som også deltog i vandet.

Drengene hyggede sig: spillede “vandpolo”, sprang fra vipper, gik på vandet og meget andet sjov. De havde næsten ikke tid til kage, boller og kakao. Og så snart de var færdige med at spise og drikke var de i vandet igen. Også ham den ene dreng som ikke var helt tryg ved situationen endte med at have det sjovt i vandet!

Under hele arrangementet var der unge mennesker fra Farum-Familie-Svøm med på sidelinien. Hen mod slutningen smed de tøjet og deltog i løjerne: der blev sprunget bomber fra 5-meteren og spillet “vandpolo” og andet sjov. Drenge på 11 synes det er genialt når store drenge (unge mænd) gider deltage i sjov og ballade!

Pludselig var tiden gået og ungerne skulle op – glade og lidt trætte var de klar til at modtage en godtepose på vejen ud.

Tak til Farum Svømmehal og Farum-Familie-Svøm for en rigtig god drengefødselsdag!

Hvis bare tanken om at holde drengefødselsdag i privaten tager pusten fra dig, så prøv svømmehallen!

Vuggestuen Cirklen lukker og slukker

Cirklen

Cirklen

Det var med vantro jeg i Furesø Avis‘ spalter for nogen tid siden kunne erfare at man har planer om at lukke Cirklen.

Vores 2 ældste børn har gået i Cirklen, den ældste fra hun var ca. 10 måneder. Det har på alle måder været gode oplevelser! Cirklen, som er indrettet i 2 sammenlagte stuelejligheder, giver præcis den nærhed, tryghed og fornemmelse af at være i et hjem, som de helt små har behov for. Til dem som ikke lige er klar over det, så er vuggestuebørn børn på 0 til 3 år. Altså den alder hvor man skal lære at sidde op, gå, spise, tale, sove og blive renlig.

Udvalgsformanden var hurtigt ude og med mange ord forsøgte at berolige; intet var besluttet og det var i øvrigt som led i en kapacitetstilpasning: der skulle være en overkapacitet på 120 pladser i området.

Det beroligede en smule, for det giver da ingen mening at lukke en lille populær og velfungerende institution med 20 børn, for at løse et kapacitetsproblem på 120 børn! Der vil det da være bedre at tage fat på en større institution…

Nu kan jeg så konstatere at planerne om en lukning er umiddelbart forestående. Centerchefen beroliger og udtaler at formålet er at skabe en velfungerende integreret institution.

Jeg er ikke bekendt med at der skulle være en politisk beslutning om at Furesø kommune foretrækker integrerede institutioner, så det lyder lidt søgt. Med mindre man forestiller sig, at gennemsnittet af 5 og 10 er cirka 8, kan overføres direkte til institutionssammenlægninger…

Jeg tror der er helt andre årsager: Man kan sandsynligvis spare kr. 20-30.000 i husleje om måneden på at lukke Cirklen; og det vil være meget nemmere for lederen af Valhalla at have vuggestuebørnene i Valhalla end 700m væk.

Fra Furesø Kommunes hjemmeside

Fra Furesø Kommunes hjemmeside

Om det giver mening at lave endnu en integreret institution lige dér – Børnehusene er lige på den anden side af stien – vil jeg ikke blande mig i.

 

De kr 1,5 mio der er afsat til fysiske tilpasninger skal man nok ikke glæde sig for meget til, der vil utvivlsomt gå en ikke uvæsentlig del til at føre Sejlgårdspark 81-82 tilbage til oprindelig stand.

Jeg har meget svært ved at forestille mig at man kan flytte børn og personale til Valhalla, uden det vil have store konsekvenser for begge. Men det er måske præcis det man vil opnå? Så løser en sjettedel af kapacitetsproblemet sig selv…

Uanset hvad man kalder det, så vil Cirklen som vi kender den ophøre med at eksistere.

Cirkel til Valhalla

Cirkel til Valhalla

Far, det er dejligt at være barn

Far var lige kommet hjem fra arbejde og sad i sofaen og læste en god bog. Mor havde fri og var i køkkenet ved at forberede aftensmaden, én af Mies favoritter: panerede fiskefileter med kartofler og råkost.

Pi og Frederik var til spejder og skulle spise senere.

Mie på 5 havde travlt med at lege frisør. Hun legede med Fars hår: det blev “klippet”, redt, vasket og tørret.

På et tidspunkt brummer Far noget om at vi hellere må komme i gang med at dække bord. Mie sagde, at det kunne hun da gøre, og straks var hun i gang. Hun fortalte stolt at hun sagtens kunne nå tallerkner og glas i de “høje” skabe, uden at bruge stol eller skammel. Far behøvede slet ikke hjælpe.

Continue reading

Pi og Shadow

Hestning

Min ældste datter, Pi, går til hestning (ridning) på Stutsborg. Både min kone Mette og jeg var i starten ikke specielt begejstret for at Pi skulle gå til ridning.

Hesten tisser

Shadow tisser

Vi synes begge at de piger vi som børn kendte som “ridepiger”, ofte var lidt specielle, indadvendte hestenørder, som ikke kunne tale om andet end heste. Måske lidt socialt handicappede?

Jeg havde en forestilling om at hestning var en sport som ikke gav specielt meget motion – det foregår jo på hesteryg.

Det er ikke uden risiko at dyrke ridning. Og ja, det er sket at datteren er faldet af hesten og har brækket armen…

Det er forholdsvis dyrt at gå til hestning, og det kræver en masse dyrt udstyr. En klassiker er jo et barn, som for alt i verden vil gå til en eller anden sport, og når man så har købt alt det dyre udstyr, finder ud af at det ikke var sagen alligevel…

Men, jeg er blevet klogere – Pi må bruge al den tid på rideskolen hun har lyst til, så længe hun også klarer sin skole, lektier og andre obligatoriske gøremål.

Pi og Frederikke

Pi og Frederikke snakker med en fremmed hest

Continue reading