Kategoriarkiv: Natur

Om solsorte og æbler. Og katte

Vi er så heldige at bo i hus med have. En dejlig rodet have, med et godt udsyn fra køkkenvinduet ud over baghaven. En biotop.

Jeg elsker at stå i køkkenet, mange timer dagligt kan jeg iagttage livets gang i baghaven.

Baghaven fra køkkenvinduet (c) 2019 Jesper Udby

Om vinteren holder jeg af at kaste æbler ud til fuglene. Det er god underholdning og fantastisk mentalhygiejne at iagttage solsorte kæmpe om æblerne. Hvis man er så heldig at en sjagger eller 2 blander sig, kommer der for alvor gang i løjerne

Der går sjældent mange minutter fra jeg har kastet æblerne ud, til der har dannet sig en stor flok. Nogle kan man genkende fra om sommeren, men man overraskes alligevel af hvor mange solsorte der åbenbart bor i området. Det som om det rygtes at der er æbler til rådighed.

En solsort som har fundet æbler under æbletræet kvitterer med at ”skælde ud”. Den gængse forklaring er at det er for at holde andre solsorte væk.

Den forklaring vil jeg gerne udfordre. Jeg er hverken biolog, ornitolog eller har nogen som helst professionel forstand på fugle. Men jeg kan iagttage og bruge logik.

Evolutionen er naturens store ubarmhjertige positive feedback. Den fungerer simpelt. Hvis en organisme har en adfærd der fremmer organismens overlevelse, vil denne adfærd langsomt blive fremelsket. Og omvendt, uheldig adfærd straffes ultimativt med døden og sorteres fra arten.

Så hvis solsorten skælder ud for at holde andre solsorte væk, skulle det have den ønskede effekt. Som nævnt ovenfor, skal man ikke iagttage æblerne i baghaven ret længe, for at konstatere at solsorte fra hele nabolaget tilsynelande har ”hørt” at der er æbler…

Det kan altså ikke være forklaringen. Desuden kræver den en slags ”snuhed” som jeg ikke er sikker på at jeg vil tillægge solsorten. Selvom de af og til udviser en adfærd der kunne antyde en art omtanke. Læs f.eks. http://sprutskalle.dk/blog/2010/02/04/ved-fugle-noget/.

Solsorten holder at at fouragere i hele haven. Min kone er flink til at lave havearbejde. Hun er flink til at lave bunker med haveaffald alle mulige steder i haven. Hun er ikke så flink til at få bunkerne væk…

Fuglene (og pindsvinene) elsker bunkerne! Solsorten har en fest med at vende hvert et blad i haven. Og den holder af at rode i mine højbede, hvor jeg lige har sået sommerens afgrøder…

Pindsvineunge (c) 2019 Jesper Udby

Solsorten bruger hele grænsplænen og alle krat og buske. Den er hele tiden i bevægelse; sidder sjældent samme sted i ret lang tid, med mindre der er en lang regnorm som kræver en ekstra indsats for at få op.

Det giver god mening, for solsorten i bevægelse kan hele tiden orientere sig om eventuelle farer og den er sværere for rovdyr at fange. For at bruge Evolutionens logik, så er det altså en adfærd som er fremelsket og derfor helt naturlig for solsorten.

Vi har en kat. Katte er, i modsætning til hvad nogle mennesker mener, ikke særlig skarpe. Og ham vi har boende for tiden er absolut ikke én af de skarpeste.

Milo (c) 2019 Jesper Udby

Det er svært ikke at bryde ud i krampelatter når man ser ham jage. Han har fattet at man skal gøre sig usynlig og forsøge at snige sig ind på sit bytte. Gøre sig klar, spænde benene op så man kan gøre et udfald og fange byttet. Og dér kammer det så over for ham. Det ender i noget fjollet leg som er så klodset, at ethvert bytte for længst er stukket af. Undtagelsen er dog græshopper, som han har nogen success med.

Vores forrige kat var noget smartere. Han fangede alt. Mus, rotter og fugle af enhver art. Visse dyr blev halvdøde slæbt ind på køkkengulvet. Hovedløse duer efterladt ved køkkendøren…

Når solsorten fouragerer midt på græsplænen kan katten godt gå roligt forbi få meter ved siden af. Solsorten har med sin ”skæld ud” signaleret til katten at han er spottet.

Katten ved at det ikke giver mening at forsøge at fange et bytte, når man er opdaget. Evolutionen har gjort det af med katte som har forsøgt sig for meget med åbenbart udsigtsløse jagter.

Katten lister forbi og lader som om han slet ikke har set solsorten. Det skulle jo ikke hedde sig at man var faldet af på den…

Katte er stolte dyr. Man kan godt falde ned fra plankeværket, og så gå videre som om intet var hændt. ”Det er muligt nogen har set en kat falde ned fra plankeværket, men det var i hvert fald ikke mig”…

Når jeg kaster æbler ud til fuglene om vinteren, skal de helst lande nede under æbletræet. Det er tydeligt, at de æbler som ligger midt på græsset, bliver ignoreret. Jeg tror ikke det skyldes at æbler hører til under æbletræer.

Når solsorten spiser æbler, sidder den næsten stille samme sted. Den kan af gode grunde ikke bevæge sig rundt. Den skal helst hakke samme sted i æblet hele tiden, ellers skal den gennem den hårde skrald igen.

Jeg tror det stresser solsorten at være tvunget til at indtage føden uden at flytte sig hele tiden. Jeg tror solsorten føler sig udsat. Det er derfor den foretrækker at spise under træet, hvor den får nogen beskyttelse for rovfugle. Og jeg tror dens ”skæld ud”, som i min optik er en helt naturlig stressrelateret refleks, forvirrer katten, så han tror han er spottet.

Jeg har aldrig oplevet at katten er kommet ind med en solsort fra æblefesten i baghaven!

Og det giver mening, solsorte som skælder ud når de sidder stille og spiser æbler, bliver belønnet af Evolutionen – de bliver ikke så ofte fanget af de firbenede.

Spurvehøgen derimod, den lader sig ikke narre.

Flue på loft

Klima… 1… Fluen…

For et år siden ville jeg have slået den ihjel. Jeg ville have sagt: “Ad, den er ulækker” og have jagtet den med en avis til den var død – eller forsvundet…

Jeg så en flue på mit køkkenvindue i dag. Den var grim. Ikke en typisk sort ulækker spyflue.

Den var lidt større og kroppen var gul.

Den sad længe, meget længe, som i måske flere timer, på mit køkkenvindue.

Jeg tænkte: For et år siden havde jeg tænkt: “AAAD!!! Den er ULÆKKER!!! Den skal DØ!!!”.

Nu tænker jeg i mit stille sind at der da trods alt stadig er insekter til stede. Og lod den leve.

Og den flue som har fundet sig indendørs… Den gør intet væsen af sig selv… Som om den er klar over den er helt alene… Sidder for det meste et sted, senest i mellem panelerne i loftet. Jeg lader den sidde. Det er helt apokalytisk…

Fuglebad


Ja, altså, det låg skal faktisk slet ikke ligge der. Det pynter heller ikke ligefrem…

Det hører til en regnvandstønde som forlængst er kørt på genbrugspladsen. Bunden var krakeleret i løbet af vinteren, selvom tønden var tom.

Men. Fuglene elsker det. Der skal helst ligge en lille sjat vand. Det kan man så bruge til at drikke af, til at skide i. Og så naturligvis til at bade i.

Vi har en ung solsort han, som ofte sidder der. Og pjasker sig. Temmelig meget endda. Jeg tror han er en rigtig “vandfugl” (det er ikke ham på billedet).solsort bader

Duerne bruger det også.

En dag var alt vandet tørret ud. En meget stor fed due sad demonstrativt midt på låget og gloede ind ad køkkendøren. Som om den sagde: Hey, kom lige ud og fyld lidt vand på.

Det gjorde vi så 🙂


Pi og Shadow

Hestning

Min ældste datter, Pi, går til hestning (ridning) på Stutsborg. Både min kone Mette og jeg var i starten ikke specielt begejstret for at Pi skulle gå til ridning.

Hesten tisser

Shadow tisser

Vi synes begge at de piger vi som børn kendte som “ridepiger”, ofte var lidt specielle, indadvendte hestenørder, som ikke kunne tale om andet end heste. Måske lidt socialt handicappede?

Jeg havde en forestilling om at hestning var en sport som ikke gav specielt meget motion – det foregår jo på hesteryg.

Det er ikke uden risiko at dyrke ridning. Og ja, det er sket at datteren er faldet af hesten og har brækket armen…

Det er forholdsvis dyrt at gå til hestning, og det kræver en masse dyrt udstyr. En klassiker er jo et barn, som for alt i verden vil gå til en eller anden sport, og når man så har købt alt det dyre udstyr, finder ud af at det ikke var sagen alligevel…

Men, jeg er blevet klogere – Pi må bruge al den tid på rideskolen hun har lyst til, så længe hun også klarer sin skole, lektier og andre obligatoriske gøremål.

Pi og Frederikke

Pi og Frederikke snakker med en fremmed hest

Continue reading


Om sygdom


Influenza, sygdom i almindelighed som ikke er livstruende, kan have den fordel at man får tid til gøremål man ellers forsømmer…

Som fx at skrive på sin blog eller læse god skønlitteratur…

Faktisk er ovenstående ét af mine gentagne argumenter for at “almindelige” mennesker IKKE skal lade sig influenzavaccinere.

Den der lille uge i sengen tror jeg faktisk kan være vigtig for vores mentale helbred!

Intet er så skidt at det ikke er godt for noget!


Om Misser

I vores familie bor en stor sort-hvid hankat. Han har ikke rigtigt noget navn, men kaldes blot Misser. Det virker ikke til at genere ham.

Jeg er egentligt ikke katte-elsker; faktisk synes jeg de er dumme og lunefulde, men på et for Misser afgørende tidspunkt, lykkedes det ham at fedte sig så tilpas meget ind på mig, at jeg lod mig overtale til at vi skulle overtage ham…

Direkte adspurgt plejer jeg at sige at han er på ”tålt ophold” og at man da godt må få ham. Det lader nu heller ikke til at gå ham på.

Misser og Pi

Misser på skødet af Pi

Continue reading


Rundt om Farum Sø


Søndag den 4. oktober 2009, efter at have afholdt Pi’s 11 års fødselsdag med familien om lørdagen, gik vi Farum Sø rundt med Skjoldmøerne – Minier. Konen var kommet hjem fra nattevagt og havde behov for at sove. Den mindste var taget hjem sammen med Farmor og Farfar, som også bor i kommunen (uden dem kunne det ikke lade sig gøre at have 3 børn!).

Søndag morgen startede med et rigtigt l….-vejr, fuldstændig som det havde været det meste af lørdagen: koldt, blæsende og styrtregn… Jeg startede da også dagen med at gå ind til Frederik (han er Mini-spejder): “Frederik, hvis vejret er sådan, så skal jeg ikke ud og gå 10 km !”. Øv, var svaret. Drenge i hans alder bekymrer sig vist ikke meget om vejret 🙂

Continue reading

Ved fugle noget?

Om vinteren smider vi æbler ud til fuglene, som regel nedfaldsæbler eller æbler der har ligget og er blevet runkne i “kurven”.

I perioder viser fuglene stort set ingen interesse, hvorfor æblerne stort set får lov til at rådne op på græsset.

I andre perioder forsvinder æblerne i løbet af et par dage.

Det er typisk solsorte og sjagger der går i æblerne.

Denne vinter har på mange måder været anderledes end de fleste. Continue reading